Lørdag d. 22 september holder HMC introdag, hvor alle med en racercykel og en cykelhjelm, kan komme med ud på landevejene med HMC. Dagen er tiltænkt som en slags “Åben hus”, hvor vi gerne vil vise andre med interesse for cykling, hvilke fordele der er ved at cykle sammen med andre.

Mødes ved SuperBrugsen

Vi mødes ved SuperBrugsen i Hadsund, og vi laver hold for alle niveauer, så uanset din dagsform, så er der helt sikkert et hold der passer til dit tempo.

Vi starter kl. 11.00 og cykler ca. 2 timer, hvorefter vi mødes alle sammen på DaVinci på havnen i Hadsund. Her er der mulighed for at købe en øl/vand og en pizza til en god pris.

Så kom og oplev fællesskabet i HMC, og få en hyggelig cykeltur, afsluttet med et socialt arrangement.

Det koster ikke noget at deltage (Det er kun forplejningen på DaVinci, som er valgfri)

Du må meget gerne tilkendegive om du deltager her på Facebook

Video fra en træningsaften med HMC